(historisk dykk fra Jørn H. Wølner)
Når man snakker om den gode gamle pointer, er jeg ikke sikker på hvor langt tilbake i tiden man må gå. !? For de yngre kan jo det være 10 – 15 år siden! Innleggene(red: i forumet) har tatt for seg jaktegenskaper, derfor har jeg tatt jobben med å skrive inn referatet fra pointerutstilingen i 1915. Men som min mor antydet da jeg nevnte 1915, da var jo onkelen din 10 år gammel ! SÅ under følger» årets julehistorie» om pointeren i utstillingringen i 1915 gode gamle dager.
For en del år tilbake var det jevnlig de svenske og til dels også de danske pointere, der nådde høiest på våre utstillinger. Forholdene har de siste år forandret seg ; pointere i norsk eie eller ialfald av norsk oppdræt placeres i toppen ved våre nabolandes største utstillinger, mens svenske og danske pointere maa bestaa en hard kamp, om de overhode skal kunne besette nogen av de høiere plasse ved vore utstillinger.
Et kraftig arbeide for at faa frem den edle, men samtidig spænstige og for jaktbruk bedst skikkete type, et aapent blikk for totalpreget uten stadig fasthengen ved uvesentlige detaljer har brakt dette resultat. Etter de prinsipper bør der arbeides videre.
Man har nu adskillige hunde av det rigtige præg, men det skorter endnu paa jevnhet blant massen. Enkelte detaljfeil, der opptrer hyppig som for eksempel for rette håndledd og til dels vel rette bakben, maa motarbeides. En korrekt øreavsetning hører med for at faa den riktige type, saaledes som den er beskrevet av Arkwreght i hans bok ; i det punkt er vi dog kommet godt etter.
Totalinntrykket, helhetsvirkningen må være det væsentlige baade for opdrætter og for dommer. Lar man det skarpe detaljblikk faa overhaand, vil de gode resultater let gå i vasken.
Det var til utstillingen anmeldt 19 hanhunder og 11 tisper ; Naar man ser bort fra de 3 velkjente stjerner, der besatte vinderplassene, var hanhundavdelingen betydelig svakere end tisperne.
Blant disse sidste var der adskillige særdeles gode dyr og det hunde , der ikke hadde vært utstillet før, altsaa nye ansigter, hva der jo er dobbelt glædelig fænomen.
I den aapne hanhundklassen blev av 14 individer de 10 premierte og derav 5 med tredjepremie ; disse siste burde kanskje helst ha været utenfor. En utstilling utenfor hovedstaden er dog ikke stedet for gjennomførelse av reformer i retning av større strenghet.
Av de 4 hunde der fikk 1ste pr, var ingen særlig stærke.
Elsruds MAX ( Krack 1168 Cleo 1018) hvit med gule flekker, er en god hund av ædelt preg, men den har ikke den riktige spænstige brukshundtype; den er for bredsporet fortil, dertil tyk og slasket; skuldrene vel rette med kort hals, ørene foldete.
Erichsens LEO ( Fly 1407 – Ress 11) hvit med gulgule flekker, er av en lettere, mer tiltalende type, den er godt bygget, hodet kraftig skaaret, men snuten skjævt ansatt og kanskje vel opadstræpende; gode ører, smukke mørke øine. Halen pumpestangform.
Fabrikkeier Johannesens ROUGH 111 ( Max 1403 La Tosca 1316), sort hvit, er en stor typisk hund. Den har dypt bryst, lang hals, smukke øine. Hele hunden og specielt hoder faller dog noget tungt; den er for bred i fronten, bakbenene vel sammenknepne og aktionen noget stor.
Adv. Johannesens SHOT ( Jim Treschow Glenny 1272) chokoladebrun. Pasende størrelse, god bygning især forparten, bakkroppen er svakere med mindre velansatt og baaren hale, der desuten er litt misdannet i spissen. Sepe øine.
Av hvit og brune hanhunde var møt flere exemplarer. De var saa godt som alle klumpede, til dels rent utypiske, kun 2 stykker naadde opp i premie, nemlig Rogneruds BELMANN ( Fei Grete), der var ganske velskapt og typisk, om end også den noget klumpet, hodet minner om den gamle spanske type 2denpr.
Øveraasens DICK ( Tell Daisy Bell), der fikk en liten 3die pr, den er ikke velbygget, brystkassen snau, benene understillet, hodet grovt med hængelæber, viser rødt i øinene; ørene små og vel ansatte. 3die præmie fikk dessuten følgende hanhunde; Thilemans MACK ( Hit 1309 Hestera 1879) hel gul ; passe størrelse, ganske kraftig. Men av vilt støverpreg; ryggen krum, halen slet baaret, bakdelen ikke hængende sammen med forparten.
Halvorsens SVARTEN ( Lax Vera) , sort, er temmelig klumpet, hodet er grovt, bred i brystet.
Bentzens STEP ( Lawn Steen 745 Highland Queen 1315) sort, stor hund av et myndeartet præg, krum ryg, oppkneppet underliv, daarlig hale. Thoresens LORNE 11 av Eidsvold ( Lawn Slewes 745 Suow Drop), også sort; en ganske ædel hund, men for mange bygningsfeil til at naa op i mer en 3die pr.
Av de 9 fremmøtte tisper i aapen klasse fik 4 første præmie, 3 anden præmie og 1 tredjepræmie, kun en blev uten præmie; dette viser en ganske høi gjennomsnittskvalitet.
Møllers CLEO ( Hit 1309 Hertha 1679) rødgul, er ganske stor, velbygget og ædel tispe; den har smukt hode medgod øreansetning; ryggen er litt svai, tispen noget fed og svampet; mer hodemuskler ville ha klædt den 1ste premie.
Pedersens GLEO 11 ( Buffalo Bill 1619 Cleo 1018) hvit med rødbrune flekker, er en særdeles tiltalende og ædel tispe; den har godt hode med litt smaa, men mørke øine; haandleddene er for steile, er nesten bukkebent 1ste premie.
Paulsens Hauges MØY ( Rex Vera) hvit med gule flekker, er net og væver, noget spæd. Også hos denne er haandleddene for rette, dessuten er bakbenene for lite bøiet. Øinene smaa, noget lyse 1ste premie.
Strøms AIDA ( Leo Dekslerk 1212 Sonja 1416) hvit med gule tegninger, smuk ædel og typisk tispe, har dypt bryst, gode ben, specielt velstillet haandledd, hodet godt med velstillede ører; er vel fet, litt bred i fronten, antydning til halshud – 1ste premie.
Kvaals GIST ( Jim Treschow Glenny 1272 ), hvit med brune flekker; passe størelse, spænstig, ganske edel; er litt lav foran, for og bakpart er ikke rigtig. Smukt og harmonisk sammenføiet, halen grov. Hodet kunne være bedre meislet og friere baaret. 2den premie.
Tangens FRIGG ( Teddy og Stella ), hvit med gule flækker; ædel, velbygget, men noen klæk og slap tispe (syk ?); øinene små, bakribbene korte 2den premie.
Feragens MOLLY ( Uncas Ekko ), hvit med gulrøde flækker, livlig, ædel tispe med smukke linjer, fører seg godt. Hode kunde være bedre meislet god 2. premie.
Seips LILLI ( Zar Lilli 11) brun, har god krop, ben, bra størrelse, hodet og ørene utypiske, lyse øine 3die premie.
I vinderklassen blev blant hanhundene Kincks VIGE ( Hit 1309 Tanja 1415)no. 1; dens herlige krop, smukke og ædle linjer, velstillede ben, korte velbåren hale kan vanskelig være bedre, hodet er også typisk, men ikke så fulkommen som kroppen.
Helbroren B. Fleischers ROY der placertes som nr 2, er også en ualmindelig ædel hund av det riktige pointerpræg, hodet er bedre skaaret end Viges, ørene ualmindelig smukt placeret, men kanskje litt store og foldete ved basis; benstillingen er ikke så fuldkommen som hos Vige; begge er hvite med gule flækker, de har noget lyse øine, men ikke lysere end at de fuldt ot harmonerer med farven.
Poulssons ROSS ( Lorne Senta) sort, var trods ikke uklanderlig kondition ( noget mager) en god nr. 3; den er stor og let, har glimrende muskulatur, smukt, om end temmelig let hode, fin krop, krydset litt kort med ikke ganske vel ansatt og høit baaret hale ( synes å være en almindelig feil hos det sorte blod )
I tispeklassen seirede H K Fleischers BESS ( helsøster av Vige og Roy) overlegent; faar denne ædle og velskapte tispe fremstilles i saa god kondition, er den vanskelig at slaa.
Strøms AIDA placeredes som nr 2 og Møllers CLEO som nr 3. Pedersens CLEO 11 var den en vældig konkurrent; hennes steile forben gjorde, at hun maatte utgaa. Forskjellen mellem de 3 sidsnevnte tisper er for øvrig saa ringe, at plasseringen kan komme av tilfeldigheter.
Dommer var E Kjerschow
Jørn H W
www.frygne.info
